I samarbejde med arkitekterne Ag5, er Ørtoft A/S i gang med renoveringen af den gamle SKAT bygning på Rundforbivej 303 i Nærum.

Renovering består i udskiftning af vinduer til mere energieffektive typer, samt øgning af vinduesarealet for optimering af daglysindfaldet. Hertil kommer også effektiv solafskærming i form af forskellige udvendige screens, vandrette lameller og silketryk.

​Der bliver ligeledes etableret energi effektiv mekanisk ventilation med høj genvinding. I de åbne storrumskontor og cellekontor kører der et konstant luftskifte og i mødelokaler installeres der VAV anlæg. Over de nedhængte lofter etableres der køleslanger på betondækkene til nedkølingen af lokalerne. Kombinationen af et konstant luftskifte via mekanisk ventilation og køling af luften via kølelofter sikrer en behagelig temperatur og et acceptabelt CO2 niveau.

Indeklimaet i bygningen er optimeret ved øget dagslys, energieffektiv belysning, samt etablering af ventilation og kølelofter.​

Indeklimaet er undersøgt vha. bl.a. simuleringsprogrammerne BSIM og CFD, for at sikre at krav i forhold til temperatur og træk overholdes.

Projekt-rolle: Ingeniør, rådgiver mht. energi, indeklima, kølelofter og ventilation.
Projekttype: ​Renovering af bygningen og optimering af indeklimaet.
Lokation: Rundforbivej 303, Nærum
Byggehrre: ​Aberdeen Asset Management DK A/S
Kontaktperson: Jesper Nielsen
Samarbejdspartnere: Ag5 (Architect Group 5)
Størrelse: 4.000 m2 renovering, 35 mio. kr.
Byggesum: 1,2 mio. kr
Periode: 2013