Butikken overholder lavenergiklasse 2015 og er Europas første LEED Platinium certificerede supermarked. Miljøet er blevet tænkt ind i byggeprocessen fra start til slut. Teglmuren er opført af genbrugsmaterialer fra Flyvestation Værløse.
Materialer fra den tidligere varmecentral, som lå på grunden, er genbrugt til fyldningsmateriale under parkeringspladsen og alt træværk, brugt i, eller under byggeriet, er certificeret træ. Bygningen har reduceret elforbruget til belysning med ca. 40 % i forhold til en standard Lidl butik og producerer ca. 23% af elforbruget med solceller på taget.
Reduceret varmetab igennem klimaskærm ved forbedring af isoleringsforhold og kuldebroer.
Reduceret elforbrug og intern varmebelastning ved brug af styret LED belysning.
Reduceret varme og elforbrug via behovsstyret ventilation med høj varmegenvinding.
Der er placeret i alt 285 m2 solceller på taget af butikken med en forventet årsproduk-tion på ca. 44.500 kWh. Omkring solcellerne er der lagt 300 m2 sedum beplant-ning. Beplantningen forsinker afløbet af regnvand og reducerer ”urban warming”.
Under butikkens parkerings-areal er der nedgravet en 4 m3 stor regnvandstank, som opsamler regnvand fra kunst-græsbanen. Regnvandet bruges til toiletskyld samt vanding af beplantning på grunden. Yderligere reduce-res belastningen af kloakken.
På den ene halvdel af butik-kens tag har Lidl anlagt en 440 m2 stor kunstgræsbane. Boldbanen er forbeholdt nabo institutionen og lokalsamfundet. Lidl har dermed givet en ny legemulighed som ikke forelå.
Kølereolerne i butikken udvik-ler overskudsvarme, som normalt bare bliver smidt ud. Her genbruges overskudsvar-men, via varmepumper, til at opvarme butikken med gulvvarme, hvorfor butikken ikke behøver tilslutning til fjernvarme.
Under parkeringsarealet er der nedgravet 1050 m jord-slanger. Disse bruges, i som-merhalvåret, til køling af butikken og, i vinterhalvåret, via varmepumperne, som backup til opvarmning.
For at reducere urban warming er parkeringsarealet belagt med en lys belægning, som reflekterer en stor del af solvarmen. Dette er også med til at øge kapaciteten af køling i jordslangerne.
Der er i videst muligt omfang forsøgt at undgå hfc baserede kølemidler, som har en stor indflydelse på drivhuseffekten, i stedet er der anvendt naturlige kølemidler som propan og CO2.